Moms er noget af det første, mange selvstændige støder på – og også noget af det, der skaber mest tvivl.
I dette indlæg får du et overblik over, hvordan moms fungerer, hvornår du skal registreres, og hvordan du håndterer moms i din bogføring.
Meromsætningsafgift, i daglig tale moms, er en afgift på salg og køb af varer og serviceydelser, hvor der som udgangspunkt tillægges 25% moms.
Når du starter virksomhed, er et af de første spørgsmål ofte: Skal jeg egentlig momsregistreres?
Udgangspunktet for langt de fleste virksomheder er, at de skal momsregistreres, men det afhænger både af din omsætning og af den type ydelser, du sælger. Lad os gennemgå reglerne trin for trin.
Ja, der findes en række fag og brancher, hvor ydelser normalt er momsfritaget. Det betyder, at du ikke skal opkræve moms, selvom du omsætter for mere end 50.000 kr.
Nogle af de typiske undtagelser er:
Grænsen mellem momspligtigt og momsfrit kan være svær at vurdere. Hvis du er i tvivl, kan du finde uddybende eksempler og vejledninger om moms på skat.dk – eller søge rådgivning, så du får vurderet din konkrete situation.
Eksempler
Du skal være opmærksom på, at hvis du ikke er omfattet af reglerne for moms, så kan det være, at du skal betale lønsumsafgift. Hvis du er i tvivl, er det altid en god ide at spørge SKAT.
Hvordan registrerer du virksomheden for moms?
Frivillig momsregistrering
Selvom du ikke skal momsregistreres, kan du vælge det alligevel. Fordelene kan være:
Ulempen er naturligvis, at dine priser stiger med 25%, hvis du har private kunder, der ikke kan trække momsen fra.
Frivililg registrering giver mest mening, hvis du hovedsagelig har erhvervskunder og mange udgifter med moms.
Konsekvenser af at være momsregistreret
Hvordan indberetter du moms?
Momsen indberettes til SKAT ved at logge på Tast Selv Erhverv på SKAT’s hjemmeside.
Når du begynder at bogføre regelmæssigt, opdager du hurtigt, at nogle typer udgifter har særlige regler for momsfradrag.
Det korte svar er: Ja.
Det lidt længere er, at der gælder særlige momsfradragsregler for fx repræsentation og bespisning i det hele taget og gaver.
Husk at ved repræsentation skal bilaget påføres anledning og deltagere, ligesom at der ved indkøb af gaver skal noteres gavemodtagerens navn og anledning på bilaget.
Hvis du fx bruger Dinero, bliver du automatisk guidet igennem bogføringen af de typer bilag, så du får valgt den rette konto, og dermed det rette momsfradrag, når du bogfører bilagene.
I forhold til telefon, pc og internet er der kun 100% momsfradrag, hvis det kun bliver brugt til erhverv. Bruges det bare en lille smule til private formål, så skal der laves en vurdering og fordeling af, hvor meget forbrug der er henholdsvis privat og erhverv, og momssatsen skal derfor tilrettes på kontoen.
Køb af udenlandske varer og ydelser
Der skal som udgangspunkt ikke afregnes dansk moms af udenlandske køb, men derfor skal momsen registreres alligevel, og vil også fremgå af din momsopgørelse.
Det kaldes ’omvendt betalingspligt’ og betyder, at du selv beregner og indberetter momsen – også selvom fakturaen er uden moms.
Udenlandske fakturaer skal:
For mindre virksomheder er det typisk softwareprogrammer, hvor virksomhederne er beliggende i udlandet, og derfor omfattet af disse regler.
(Dette er ikke en komplet oversigt over momsmæssige særregler).
Moms kan virke uoverskueligt i starten, men når du først forstår principperne, bliver det lettere at finde vej i reglerne.
Det vigtigste er, at du får registreret virksomheden korrekt og har styr på dine bilag – så har du et godt grundlag at bygge videre på.
Hvis du er i tvivl, så spørg hellere én gang for meget end én gang for lidt. SKAT’s vejledninger og dit bogføringssystem kan hjælpe dig langt det meste af vejen.
Få en bred vifte af informationer om emner som bogføring, moms, B-skat og den nye bogføringslov, praktiske artikler, vejledninger om lovændringer og digital bogføring.